GreenWindEnergy.dk

Smid “forbrug-og-smid-væk”-samfundet væk!

Smid “forbrug-og-smid-væk”-samfundet væk!

Det er som om, at jo mere udviklede vi mennesker bliver, jo dårligere bliver vi til at tage hensyn til miljøet og naturen. I gamle dage levede vi i samspil med naturen, mens vi nu nærmere behandler naturen, som noget man kan skabe og fjerne efter forgodtbefindende. 

Fra natur til storbyjungle

Vi er gået fra at være et jæger- og samlersamfund, hvor vi boede i grotter og huler og levede af hvad jorden og naturen kunne tilbyde os. Vi levede i komplet harmoni, og vi blev enten belønnet eller straffet af naturen. Nu lever vi stort set uafhængigt at naturen, og gemmer os i landskaber af cement, mursten og blinkende lysskilte. Vi bemærker som ofte først naturen, når den på den ene eller anden måde går os imod. Vi klager over at det regner, det blæser, det sner og at det hagler, og vi klager over at det er for varmt og for koldt. Vi klager over, at vi skal cykle op af bakke, og at det bliver tidligt mørkt. Det er sjældent, at vi bare stopper op og nyder udsigten.

Vi modarbejder naturen

I tidligere tider levede vi af naturen, hvorimod vi nu lever på trods af naturen. I stedet for at søge at værne om naturen, gør vi i stedet mange ting, der indirekte er med til at ødelægge naturen for kommende generationer.  I stedet for at genanvende plastik og papir, smider vi det ud efter forgodtbefindende, og garderoben fornys, hver gang der kommer en ny modedille. Vi er simpelthen blevet for dårlige til at passe på og bevare vores ting, fordi vi hele tiden ønsker mere, nyere, mere og nyere! Også møbler ligger under for vore luner, og skiftes ud, lige så snart vi er blevet bare den mindste smule trætte af farven, formen eller størrelsen.

genanvendelse

Det er især store møbelhuse som Ikea, der indirekte opfordrer folk til at skifte møblementet ud med jævne mellemrum, både fordi deres møbler er billige, men også fordi de kun er pæne i en begrænset periode. I den anden ende af denne skala findes for eksempel kontorzonen, der specialiserer sig i at sælge brugte kontormøbler, som de opkøber fra konkurser. På denne måde kan du både købe møbler billigt, samtidig med at du hjælper naturen. Det er nemlig især produktionen af nye produkter, der skader naturen – og hvis du ikke køber nyproducerede møbler, er der ingen produktion til at skade miljøet! Så jeg kan altså varmt anbefale at købe genbrug!